Den omfattende digitalisering i Direktoratet for FødevareErhverv er første del af en langsigtet it-løsning, udviklet i forbindelse med reformen af EUs landbrugspolitik - CAP-reformen. Ementors løsning rummer derfor en række standardelementer, der gør den genbrugelig i resten af EU. Endvidere er løsningen baseret på OIO-standarder (Offentlig Information Online) og SOA, og den indeholder en udbygget og effektiv borgerservice med en række selvbetjeningsløsninger.
Løsningen vil være baseret på Microsoft .NET samt de nyeste teknologier fra Microsoft. CSC leverer som underleverandør et ScanJour Captia ESDH-system.
Aftalen er en udbygning af Ementors mangeårige samarbejde med Direktoratet for FødevareErhverv og cementerer samtidig Ementors position som en af de stærkeste leverandører af it-løsninger til Staten.
”Ementor i Danmark ønsker at styrke vores position som førende it-rådgivnings- og løsningsleverandør indenfor digitalisering af blandt andet processer i centraladministrationen baseret på SOA - og med et af årets største statslige udviklingsprojekter i hus er denne ambition afgjort inden for rækkevidde”, siger adm. direktør Carsten Dilling, Ementor Danmark A/S. ” En grundlæggende del af løsningen er it-understøttelse af EU’s landbrugspolitik, og løsningen rummer dermed en række muligheder i samtlige EU-lande. Et internationalt perspektiv der bestemt ikke gør opgaven mindre interessant – og som vi agter at forfølge”, fortsætter han.
”Valget af Ementor som samarbejdspartner skyldes i høj grad deres dybe forståelse af vores forretning og området omkring tilskudsadministration. Samtidig opnår vi en løsning, som i vidt omfang lever op til en Service Orienteret Arkitektur, hvilket er en helt afgørende forudsætning for vores fremtidige it-løsningers bæredygtighed”, siger Hans S. Christensen, Økonomidirektør, Direktoratet for FødevareErhverv.
For yderligere information, kontakt venligst:
Carsten Dilling, adm. direktør, Ementor Danmark A/S, tlf.
+45 7242 7777