(Danish) TOPNORDIC leverer regnekraft til Århus Universitet

(2006.06.30)  Press Release 

TOPNORDIC, der i forvejen er storleverandør af it-produkter til det offentlige, har netop leveret og installeret et spektakulært stort antal servere på Århus Universitet. Serverne kommer fra Sun Microsystems, og leverancen på 168 stk. er TOPNORDICs hidtil største.

TOPNORDIC har netop, gennem Staten & Kommunernes Indkøbsservice (SKI), leveret 168 Sun-servere til Centre for Scientific Computing Aarhus (CSC-AA) ved det Naturvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet.
 
CSC-AA’s nye anlæg er finansieret via Dansk Center for Scientific Computing og skal anvendes til beregningstunge forskningsprojekter ved institutterne for Kemi og Fysik ved Århus Universitet:
 
”Vi valgte en klynge af Linux-servere, fordi et sådant system på fortrinlig vis supplerer centerets eksisterende supercomputere, og vi fandt, at TOPNORDIC og Sun Microsystems kunne tilbyde et anlæg med den bedste ydelse til den bedste pris. TOPNORDIC leverer specifik kompetence i form af rådgivning og har været vores logistikpartnere igennem hele leverancen,” siger CSC-AA’s centerleder prof. Niels E. Christensen.
 
Allerede for et par måneder siden leverede TOPNORDIC og Sun Microsystems demoudstyr til Århus Universitet, som har sikret, at systemet virker efter hensigten, og at forskernes egne programmer kan afvikles på tilfredsstillende vis:
 
”Serverne er leveret som én samlet Grid-løsning. De blev afleveret helt færdigmonteret i Sun-racks med netkabler, switches, el-kabler, strømskinner, storage og management-servere installeret og testet fra Suns fabrik. Hver Grid-node er en Sun Fire X2100 dual-core Opteron-server med indbygget management-kort, og der er to separate net til henholdsvis grid computing og management. Storage udgøres af en 3 TB NAS-løsning fra Sun,” siger Søren Steenberg, salgschef for serversystemer hos Sun Microsystems Danmark A/S.
 
Lokal tilstedeværelse
Sun-serverne er installeret i CSC-AA’s lokaler på Fakultetet. Serverne er fordelt på fem rackskabe, som udgør én enhed, der fungerer som en stor supercomputer – et af Sun’s specialer:
”Gennem tiden har Sun været meget målrettede med servere til uddannelsessektoren, og Århus Universitet har uden tvivl gjort et godt køb. Sun har været fleksible i den her handel og gode til at forstå kunden både økonomisk og fagligt. At vi alle tre – Århus Universitet, Sun Microsystems og TOPNORDIC – er repræsenteret i Århus har også været en klar fordel for projektet og vores fælles dialog,” siger afdelingsdirektør Lars Andersen, TOPNORDIC A/S.
 
Flere og flere ser fidusen i at kontakte TOPNORDIC i stedet for producenterne, fordi TOPNORDIC giver uvildig og relevant rådgivning, og TOPNORDIC har de seneste år haft heftig fremgang i Århus. De jyske kunder tæller blandt andet Danske Trælast, B&O, Brandtex, Århus og Silkeborg Kommune samt Århus, Vejle og Sønderjyllands Amt. TOPNORDIC i Århus har halvandet hundrede medarbejdere.
 
#
Yderligere oplysninger:
Sun Microsystems Danmark A/S
Salgschef Søren Steenberg
Telefon 23 38 40 50
E-mail: Soren.Steenberg@sun.com
 
TOPNORDIC A/S    
Afdelingsdirektør Lars Andersen
Telefon 25 43 58 00
E-mail lan@topnordic.com